Flyttemeddelelse

Flyttemeddelelse

Efter 15 år i Filmby Aarhus er det nu tid til forandring. Vi har igennem årene udviklet vores virksomhed i en retning der skaber nye og andre behov end da vi flyttede ind i Filmbyen.

Hvad er det egentlig vi går og laver?

Jo- Vi har valgt at opdele vores Danske forretning i to områder.

PRODUKTSALG
Hurtigt og enkelt salg hvor produktet enten findes på vores shop www.medietek.eu eller man simpelthen mailer eller ringer for at bestille det man skal bruge. Ingen dikkedarer – bare hurtig handel.

PROSALG
Vi rådgiver og vejleder dig til den rigtige løsning. Det kan enten være hos dig eller os. Måske er du usikker på hvilke produkt eller løsning du skal investere i. Det kunne også være du gerne vil have et produkt demonstreret på dine vilkår. Eller måske har du en idé du ønsker at føre ud i livet. Så kan vi hjælpe dig hele vejen fra projektering til udførelse inkl. pidsplanlægning og budgetstyring. Kort sagt – Vi er din tekniske sparringspartner.

Hvad så med showroom?
Det har vi da stadigvæk. Det er bare fordelt ud på flere adresser. Eller kommer ud til dig! Det er derfor vi skal aftale tid for en produktgennemgang. Men det sikre også du kan se det du ønsker. Ikke kun lige det vi har på hylderne. Sammen finder vi den rigtige løsning der passer nøjagtigt til dit behov.

Hvor får vi service og undervisning?
Det hører selvfølgelig med. Vi kunne ikke drømme om at levere en løsning eller et produkt hvor vi ikke kan sikre dig som kunde den absolut bedste service eller ønskede undervisning. Dette gælder både før- under – og efter handlen. Vi glæder os alle rigtig meget til at kunne betjene dig fra vores nye adresse i Viby J.

15. Januar 2018 vil vores nye adresse være:

MedieTek A/S
Rudolfgårdsvej 1A
8260 Viby J

sales@medietek.eu ● Tlf. 87 700 180 ● www.medietek.dk

Vi tilbyder:

  • Engagerede medarbejdere med branchekendskab
  • Konsulentbistand og teknisk rådgivning
  • Salg af udstyr og løsninger
  • Support og service
  • Undervisning

Os der driver værket!
Det er ingen hemmelighed at vi alle hos MedieTek brænder for vores fag. Vi sætter en stolthed i at være den tekniske sparringspartner du kan trække på, når du har brug for rådgivning indenfor tekniske løsninger til kommunikation eller dokumentation. Via en gennemgang af dit nuværende og fremtidige behov hjælper vi dig til at vælge netop den løsning som passer bedst for dig.

Når en leverance har fundet sted, lærer du for alvor hvem vi er og hvad vi kan gøre for dig. Vi er din sikkerhed for oppetid og sund drift. Kort sagt – vi er livlinen der altid er klar og Ingen gør det med større entusiasme end os – Basta!

Med venlig hilsen
Søren Petersen
Founder af MedieTek

Virksomheden
MedieTek blev grundlagt i 1991 som et rådgivende konsulentfirma. Igennem årene blev opgaverne mere omfattende med kunder især på det Tyske marked. I 1999 blev fokus lagt på high-definition, som medførte større opgaver for især den danske filmbranche. 2002 blev året hvor MedieTek udvidede aktiviteterne med salg – Hermed opstod det salgs- og konsulentfirma som kendes i dag. Udover den danske afdeling har ejerne bag MedieTek også udvidet med tilsvarende virksomheder i Tyskland og Tyrkiet.

GRATIS KURSUS
For at udtrykke vores taknemmelighed fordi du har handlet hos os en eller flere gange igennem de forgangne år, tilbyder vi nu helt exceptionelt en voucher der giver adgang til et af vore populære kurser.

Sammen med dit næste indkøb hos os, kvittere vi med en voucher til en værdi af 1.500,- DKK + moms. – Denne voucher giver fri adgang for èn person til et af vore kurser afholdt i februar / marts måned 2018.

Betingelser:
Udstedes for det første indkøb foretaget hos os senest 14. februar 2018. Der udstedes max én voucher pr virksomhed gældende for én person. Voucher kan ikke veksles eller ombyttes.

Udbudte kurser

2018-03-02T12:31:59+00:00